14-10-2016

Der findes ikke noget bedre end at komme hjem til de skønne snuder... og gensyns glæden er altid gengældt :) Her er det mor Vigga og Arthur der bliver nusset, og kvitterer med et par kys... Så det må siges, at æblet ikke falder langt fra stammen, da hvalpene har arvet deres forældres kærlige sind :)
Den der venter længe - venter på noget godt... og i dag flytter Arthur hjemmefra, og vi håber, at Vigga klarer det i stiv pote - for det er vist ingen hemmelighed, at hun elsker hendes lille dreng meget højt <3

28-09-2016

Hvor har vi nydt sensommeren, og de mange og lange ture i det fri :) En af vores favorit steder er vandet, og hundene elsker at løbe og lege der... men vandhunde er de bestemt ikke!!

Her i huset går det hele jo mere eller mindre op i hunde - og på søndag starter Vitus og Vigga på hundeskole, hvor vi har tilmeldt os til et "Pack Bonding" kursus. Vi glæder os til, at prøve denne trænings form - og mon ikke de små snuder glæder sig til, at blive belønnet med guf i rå mængder :)

01-09-2016

Så fik vi endelig en trækvogn, og de små kan nu komme med på de lange ture... Til start sang Bertil og Arthur en del opera, da de bestemt ikke var tilfreds med, at de ikke skulle gå. Men der gik ikke længe før, at de fandt ud af, at det slet ikke var så tosset med et lift :)

17-08-2016

I søndags var de små banditter med Viola på photoshoot - og vi benyttede os af muligheden for, at få foreviget Bertil & Arthur..... Men det var vist nemmere sagt end gjort :) De havde krudt i røven, og det var ikke lige til, at få løbet af. De hoppede så også lige en tur i søen, så de kan altså også skrive vandhunde på deres CV! Men der blev da til lidt brugbare billeder, takket være den tålmodige fotograf :)

17-08-2016

Når de små poter skal hvile, er der tid til at studere får :) Dog stjal Bella - en skøn golden - deres opmærksomhed, og hende skulle der jo lige hilses på :)